Landsbyens blod

Denne på en gang både herlige, grumme, sørgelige og satiriske roman kan ufortrødent anbefales til alle de mange lånere, der nyder en god og spændende bog. Til trods for de uvante kinesiske navne, så er bogen let og ligetil at læse.

Grådighed og bestikkelse kan få nogle grimme sider af mennesket frem, og det er også udgangspunktet for denne historie, ja nærmest fabel eller myte, om en families storhed og fald. Samtidig kan bogen også læses som en grum satire over dele af det moderne Kinas skamløse jagt på rigdom og guld, i hvilken al anstændighed og ansvar over for kulturhistorien og de kommende generationer fuldstændigt sættes til side. For vi er i Hunan-provinsen i det centrale Kina med rige landbrugsområder, som bønder i tusinder af år har drevet med gode afgrøder. Men hvem gider at knokle på markerne, hvis man kan tjene lige så mange penge ved at sælge sit blod et par gange om måneden? En guldfeber rød som blod greb folk, og så tog man det ikke så nøje, hvor mange gange nålen blev brugt. Nu nogle år senere hærges landsbyerne så af AIDS, men penge kan entreprenante folk fortsat tjene på måder, der er Gogols Døde sjæle værdig. Midt i al forfaldet finder vi også en gribende kærlighedshistorie, der dog giver håb om, at andre følelser end grådighed også findes.

Yan Lianke har et større forfatterskab bag sig, men på dansk kender vi kun hans satiriske Folkets tjener, der udkom i 2008.

En lettilgængelig og meget læseværdig og satirisk roman om det moderne Kinas dilemmaer.

Læs hele vurderingen

Barsk og bevægende roman, som sætter smukke billeder på hornhinden, men efterlader én med en følelse af tristesse over menneskets ligegyldighed over for andre mennesker. Med barnets observerende og us...

Læs anmeldelse