Bøger / skønlitteratur / digte

Langsom fordampning af alt


Beskrivelse


Langdigt om at befinde sig nær det yderste af eksistensen, tæt på et kollektivt kollaps, alt imens tankerne løber ud over medicineringens åbne landskaber. Til læsere af fortællende digte.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. juni 2023

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 30. juni 2023

Langdigt om at befinde sig nær det yderste af eksistensen, tæt på et kollektivt kollaps, alt imens tankerne løber ud over medicineringens åbne landskaber. Til læsere af fortællende digte.

Søren Uttenthal skriver i sit langdigt i ni dele om leden ved den rå materialisme og om sine oplevelser på Riget, hvor han drikker Drank, får feberdrømme og kokser ud i angsten for planetens forestående død og menneskets kollektive selvmord. Vi hører om fortællerens tristhed og den stadigt stigende meningsløshed, mens han indånder de lithiumdampe, der skal kurere den sociale angst. Han sysselsætter sig selv med arbejde som erstatning for store mængder psykofarmaka og prøver ikke at tænke på oceanerne og skovene, og på hvordan plastic egentlig har det med kun at blive brugt én gang. Han går på dates, får forhold, forsøger at holde kursen og lægge planer og holde hovedet ovenvande, i et samfund, der føles kvælende, men også viser stedvise tegn på håb.

Når Uttenthal skriver bedst er sproget klart drømmende og hele tiden på kanten af noget nervøst, der slår revner i teksten og lade det bløde, håbefulde og hårde, opgivende brydes i tanker fyldt med uro og usikkerhed om fremtiden. Et spændende personligt digt, om den allestedsnærværende angst i en verden på vej mod afgrunden.

BøgetidPatriarken falder og Patriarken falder har også fokus på klimaangst, håb og resignationBøgetid og har også fokus på klimaangst, håb og resignation.