Forfatterskabsportræt og analyse der vil fungere som en fin introduktion til Lars Skinnebachs forfatterskab for litteraturstuderende og undervisere på gymnasie- og universitetsniveau.
På trods af at Lars Skinnebachs forfatterskab ikke er særlig omfattende har det haft en meget stor indflydelse på dansk litteratur siden debuten i 2000 med Det mindste paradis. Mikkel Krause Frantzens monografi består af en række tematiske og stilistiske nærlæsninger, der bevæger sig kronologisk gennem forfatterskabet frem til den seneste udgivelse Øvelser og rituelle tekster fra 2010. I forhold til fire grundtræk og tematikker: læserhenvendelsen, digterstemmens affekt, sprogkritikken og den utopisk-økologiske dimension, tegnes der en udviklingslinje fra det private og intime til en radikal og vrængende samfundskritik, der ikke blot retter sig mod samfundsmæssige ideologier og holdninger, men også som en metapoetisk demonstration af, hvordan markedet og systemerne æder sig ind på selve sproget og underminerer litteraturens mening og funktion.
Den første, samlede introduktion til Skinnebachs forfatterskab, der hidtil kun har været behandlet i avis- og tidsskriftform.
Det teoretiske niveau er højt, men de metodiske greb udfoldes og eksemplificeres fint undervejs i bogens nærlæsninger. Bogen styrke er det tekstanalytiske, men dermed også mindre fokus på litteraturhistorisk perspektivering og Skinnebachs placering i tidens litterære landskab.