Bøger / faglitteratur / kogebøger

Lasagne


Beskrivelse


Opskrifter på klassisk lasagne og et bredt udvalg af alternativer, hvor der er eksperimenteret med form og råvarer.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2010

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 13. okt. 2010

Hvis man ønsker - eller tør - lave en anden lasagne end den traditionelle med kødsovs, er her rigtig mange ideer. Laura Zavan eksperimenter både med ingredienser og former.

Laura Zavan er født i Italien, og hun er nu bosat i Paris, og hendes opskrifter er inspireret af begge lande - den traditionelle italienske madkultur kombineret med et pift af fransk ynde. Selvfølgelig er her opskrifter på, hvordan man laver bechamel-sauce og lasagneplader fra bunden, men også råd om, at hvis man bruger de forkogte lasagneplader, giver det et bedre resultat, hvis man også selv forkoger dem. Her er opskrifter på lasagne med forskellige oste, og også med and, kanin, lam, svampe, grillede grønsager, kammuslinger og laks - kort sagt noget for enhver smag. Enkelte af ingredienserne kan man kun købe hos velassorterede ostehandlere. Ved hver opskrift er der angivet hvor lang forberedelses- og tilberedningstiden er. Bogen er udgivet i samme serie som Laura Zavans bog Risotto fra 2008.

Vi har ikke andre kogebøger udelukkende med lasagneopskrifter, men selvfølgelig mange kogebøger med italiensk mad, hvor der er enkelte opskrifter på lasagne, bl.a. 200 pastaretter, 2009 og Pasta på den nemme måde, 2008.

En inspirerende og lettilgængelig kogebog til dem, der har lyst til at eksperimentere med en af de klassiske retter i de danske køkkener.