Bøger / faglitteratur

Ledergruppen : det dynamiske omdrejningspunkt


Beskrivelse


Om vigtigheden i at gå fra at være en gruppe af ledere til at være en ledergruppe. Med praktiske råd sættes der fokus på ledergruppens arbejde.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. jan. 2012

af

af

Mette Fersum

d. 5. jan. 2012

En bog der henvender sig til hele ledergruppen. Den er således ikke skrevet til den individuelle leder.

Forfatteren er konsulent med fokus på ledelse, og hun har selv arbejdet som topleder. Hun har tidligere skrevet Ledelse i øjenhøjde, 2008. Forfatterens mål med bogen er at skabe fokus på, at ledelser bør gå fra at være en gruppe af ledere til at være en ledergruppe. Bogen kommer hele vejen rundt om ledelsesproblematikker i ledergruppen. Hun har delt bogen op i overordnede kapitler, der rummer emner som ledergruppens størrelse og sammensætning, konflikter, interessenter og ledergruppens indre liv, hvor hun sætter fokus på den gode adfærd. Hun har et kapitel om ledergruppens centrale opgaver, herunder gruppens arbejde med visioner, forandringsledelse, projektledelse og fusionsledelse. Hun har et kapitel om, hvordan man kan afholde ledermøder, og hvordan man sætter optimale rammer op. Sidste kapitel handler om ledelsesværktøjer og valg af disse, herunder hvordan man kan arbejde med feedback og ledergruppens kommunikation. Efter hvert kapitel er der spørgsmål til refleksion. Bogen er praktisk og erfaringsbaseret og ikke teoritung. Det er en god bog, der kommer godt rundt om emnet på en konstruktiv måde, med indblik i, hvad der skal til for at gruppen fungerer godt, og også hvad man ikke skal gøre.

Der er med lignende emne: Ledelsesgrupper : betingelser for succes eller fiasko, 2005.

En udmærket bog der har fokus på ledergruppens arbejde med praktiske anvisninger og forfatterens erfaringer.


Lederne

Årg. 96, nr. 1 (2012)

af

af

Niels Henriksen

Årg. 96, nr. 1 (2012)