Bøger / skønlitteratur / digte

Leif den lykkelige : en lyrisk opdagelsesrejse i farver


Beskrivelse


Digte - om tilværelsens negative værdier og tunge følelser: krig, vold, sorg, sygdom og død.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. juli 2004

af

af

Finn Windfeldt Hansen

d. 27. juli 2004

I forlaget Ravnerocks P.O.D.-serie (=print-on-demand serie), præsenterer forfatteren Leif Lynegaard sin anden digtsamling, tidligere udkom Med modvinden i ryggen i 2002. Nærværende samling med undertitlen "En lyrisk opdagelsesrejse i farver" falder i tre afsnit med titlerne: Rød (om ild, kærlighed og fare), Blå (om hav, frihed og tristhed) og Hvid (om sne, uskyld og sygdom). En bredt favnende tematisk struktur der indholdsmæssigt tilbyder sig med godt tres korte knækprosadigte. Som megen anden lyrik fremstår de enkelte digte stærkt stemnings- og følelsesbetonede og som sådan ikke specielt finslebne eller ciselerede, men snarere brusende og voldsomme båret af en digterisk ildhu, et stærkt engagement og måske ikke mindst temperament. Altsammen holdt i et toneleje der ikke er ganske fri for et vist mål af sortsyn og/eller misantropi. Sprogligt malerisk med en vidde og en billeddannelse ("midefyldte rottekryb", "pestbefængt rådden sygdomsbærer", "menneskehylsterets forbrændingskammer" m.v.) og en metaforik der ofte synes strakt til det yderste. Her ville måske lidt mere sordin næppe have skygget for budskabet i en samling der, omend den ikke er forfatterens opus nr. 1, så dog alligevel synes at bekræfte det gamle ordsprog om at "Al begyndelse er svær".