Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Lejemorderen


Beskrivelse


Historisk roman. De to møllersvende Witko og Juro kommer i 1640 til Ribe for at finde arbejde. Her får de en hovedrolle i domfældelsen over Maren Spliids - én af de sidste kvinder i Danmarkshistorien, der blev brændt som heks.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2008

af

af

Jesper Holtoug

d. 10. nov. 2008

Bogen henvender sig især til unge læsesvage. Historien har så indviklet et plot og alle hovedfigurerne er voksne, så børn under 12 år vil kun i mindre grad finde den interessant. Det forhold, at historien udspiller sig i 1600-tallet gør, at bogen for de fleste kræver lidt foromtale.

Fortællingen er en ganske traditionel historisk roman uden de store sproglige eller indholdsmæssige overraskelser. Det historiske miljø er ganske godt tegnet, man får en fornemmelse af Ribes ildelugtende stræder og skumle gyder, men persontegningerne er så løse, at man som læser kun "kigger på udefra". De to tilrejsende møllersvende, som er fortællingens hovedpersoner, når aldrig at blive rigtigt interessante. Historien kredser omkring domfældelsen og henrettelsen af Maren Spliids, som de fleste skolebørn har stiftet bekendskab med.

Historien her kan godt give mindelser om Leif Esper Andersens legendariske Heksefeber eller Palle Petersens Natmandens Fis og Heksens Las. Bogen her når dog ikke op på samme kvalitetsniveau som de her nævnte.

Den historiske fortælling, der udspiller sig omkring de sidste hekseprocesser i danmarkshistorien, henvender sig primært til unge læsesvage. Rigtigt spændende er historien ikke, selvom det historiske miljø er ganske levende beskrevet.