Hvordan kommer man ud på den anden side af et bristet forhold, når hjertet er knust og drømmene gået til grunde? For (kvindelige) læsere af kærlighedshistorier og samtidsromaner.
Året er 2002 da Ditte møder Jakob til en forlagsfest og tiltrækkes af hans smil og batikfarvede trøje. Opmærksomheden er gengældt, deres tanker og følelser kredser om hinanden og deres fælles interesser og snart oplever Ditte den store altfortærende kærlighed. Men Jakob er ikke bare Jakob, han er Jakob Ejersbo, bogaktuel med Nordkraft og genstand for en massiv interesse og Ditte er mellem lejligheder og lever snart det ene sted, snart det andet. Rodløsheden og den megen opmærksomhed slider på Jakob og Ditte føler, at han trækker sig og langsomt smuldrer forholdet og alt det fine de har bygget op sammen. Tilbage sidder Ditte med et overvældende savn og en sorg, det tager år at bearbejde.
En bittersød og poetisk fortælling om den helt store kærlighed og den destruktive afmagtsfølelse, der gennemsyrer alting, når den man elsker ikke længere føler det samme. En på en gang almengyldig beretning og en meget personlig oplevelse, med mange detaljer og specifikke referencer til to personers kærlighedsliv.
Både Alene hjemmeDer var engang en mand og Der var engang en mand beskriver parforhold, der springes i stykker, men begge har en mere humoristisk/sarkastisk vinkelBåde Alene hjemme og beskriver parforhold, der springes i stykker, men begge har en mere humoristisk/sarkastisk vinkel.