Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Leo får en hvalp


Beskrivelse


På vej til skole ser Leo Kiki's hundehvalp. Han vil gerne have en, men må han for sin mor?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. apr. 2001

af

af

Kristian Nielsen (skole)

d. 18. apr. 2001

På vej til skole møder Leo, som læseren kender fra Leo finder en hund, en dame og en hund, Kiki ( hunden som han fandt i den første bog). Han snakker med damen, som fortæller, at Kiki har fået hvalpe. Hun inviterer ham hjem for at se hvalpene, og Leo glemmer alt om at han var på vej i skole. Han er meget optaget af hvalpene og ønsker brændende, at han må få en. Pludselig husker han skolen og begynder at græde. Damen ringer til Leos mor, som lidt efter dukker op. Det er en letlæsningsbog for de yngste. Teksten er enkel, sat i korte linier i en meget læservenlig typografi. Den er illustreret med farvetegninger, som i streg og farver støtter og supplerer teksten fint. Bogen er velegnet til læsetræning i 1./2. kl., og også egnet til læsetræning for ældre læsesvage elever. Den kan også bruges som højtlæsningsbog i indskolingen, efterfulgt af en klassesnak om at have kæledyr.