Bøger / faglitteratur / kogebøger

Let og lækkert fra Japan


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. okt. 1998

af

af

Winni Thorup

d. 2. okt. 1998

Den lille indbydende bog er oversat fra svensk, og den er lige til at gå i gang med. Et kort forord fortæller lidt om en i allerhøjeste grad fiskespisende nation, om sushi og om borddækning. Herefter følger opskrifterne, som er opdelt i: sushi, salater, supper, brød, fjerkræ, kød, fisk og grønt samt desserter. Under overskriften: Pynt, gives anvisning på ganske enkle udskæringer af grøntsager. Endelig er der en række billeder af nogle typiske japanske ingredienser og en oversigt over japanske thesorter. Opskrifterne er overskueligt sat op, og der er fine farvefotos af hver ret. Bortset fra en forfærdelig indviklet udskæring af en fisk, som jeg tror de færreste tør give sig i kast med, er retterne enkle, grænsende til næsten ingenting, flere af retterne indeholder f.eks. to eller tre ingredienser. Men i disse kalorietællende tider og med det stadigvæk lille udbud af bøger om japansk kogekunst, skal bogen nok gøre fyldest.



Informationer og udgaver