I leve- og bomiljøer stilles der andre og nye krav til såvel beboere, personale som pårørende. Nogle af nøgleordene for borgere i leve- og bomiljøer er bl. a. forandring, fleksibilitet, individualisering, valgfrihed samt myndiggørelse ved reel selv- og medbestemmelse. For personalet handler det om krav i forhold til samarbejdet med både borgere, pårørende og hinanden, og for de pårørende gælder det, at de ikke længere er gæster på plejehjemmet, men i borgerens hjem og dermed også i deres liv. Derfor åbner der sig en ny og anderledes tankegang i forhold til arbejdet i plejen, når man introduceres til de principper, som ligger bag leve- og bomiljø tanken.