Musik / rock

Lige her lige nu


Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. mar. 2013

af

af

Thomas Tiedje

d. 21. mar. 2013

Rasmus Walter blev kendt som forsanger i Grand Avenue, som aldrig helt formåede at indløse sit store potentiale, og så var han "ham, Helena Christensens kæreste". Solo forbliver potentialet intakt, og i de pop-rock-toner, der udgør Walter's andet album, er der fine sprogblomster, der hæver sig over det sædvanlige hjerte/smerte-stadie, når man som Walter besynger kærligheden. <i>"Ja, du er, som du er/Så upræcis, så langt fra ik' en smule mer'", lyder det på "Endeløst" som P3 gjorde til "Ugens uundgåelige", og som P3's lyttere kårede til en af "Årets uundgåelige" i 2012. Der er patos at spore, og det kan lyde som Coldplay, men mest af alt genkaldes Lars H.U.G. i Walters vokal. Rasmus Walter drager sidst i denne måned på en omfattende Danmarksturné.


Gaffa [online]

d. 4. mar. 2013

af

af

Jan Opstrup Poulsen

d. 4. mar. 2013

"Albummet byder på gedigen og radioegnet poprock. De elektroniske virkemidler benyttes flittigt, og med de let melankolske sange om fortabte drømme og kærligheden, der går sine egne veje, befinder Rasmus Walter sig i en for sikker havn. Lidt ærgerligt, at han ikke fortsætter ud på det dybere hav".


Berlingske tidende

d. 13. mar. 2013

af

af

Michael Charles Gaunt

d. 13. mar. 2013

"På sit andet dansksprogede soloalbum, »Lige Her Lige Nu«, har Rasmus Walter valgt at søge tilbage mod den lyd, som han forsøgte at slå igennem med op gennem 00erne som forsanger i Grand Avenue. Hvor den to år gamle solodebut nød godt af en mere afdæmpet og knap så effektjagende tilgang, sigter Walter her efter et mere strømlinet og svulmende udtryk".


Politiken

d. 5. mar. 2013

af

af

Simon Lund

d. 5. mar. 2013

"Det er måske rart med lidt letfordøjelig melankoli til tilværelsens anspændte øjeblikke, problemet er bare, at Walter er så alvorligt udfordret på modersmålet ... Den knap så unge Walters lidelser er ordinær radiopop uden poetisk smidighed, og når man lytter til det, glemmer man ikke, hvor man er, men hvad man lige har hørt. Det skulle jo være lige omvendt".


Jyllands-posten

d. 2. mar. 2013

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 2. mar. 2013

"Funky, melodisk ballade-rock med fuldfed og anmassende produktion, hvor der fyldes til randen med tidstypiske bombe-beats, skærende guitar og en bistade af keyboard-summen. Teksten supplerer udmærket musikken med et kig gennem melankolske sprækker til en historie om parforholds-knas".