Bøger / skønlitteratur / roman

Liget i biblioteket


Beskrivelse


Kriminalroman om mordet på en ung danserinde, hvis lig bliver fundet i oberst Bantry's bibliotek. Miss Marple og mrs. Bantry beslutter sig for at opklare mordet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Gyde Neergaard

d. 18. dec. 2018

Hele landet havde nylig lejlighed til i TV at se Liget i biblioteket i serien om Miss Marple. TV-udgaven lagde megen vægt på tidsbilledet i denne vintage-krimi fra 1942. Oberst Bantry og hanskone "are not amused", da liget af en ung og temmelig udmajet blondine bliver fundet i deres bibliotek. Heldigvis er Miss Marple en god veninde af Mrs. B., og de to damer tager ophold på et mondæntbadehotel, hvor den myrdede optrådte som danserinde. Der er en duft af fortid over Liget i biblioteket, som giver bogen en vis charme. Den byder på en udspekuleret handling med en overrumplendeslutning og hører hjemme blandt de bedste klassiske, engelske krimier med hyggemord i herregårdsomgivelser. I betragtning af, at alt folket kender handlingen fra TV, kan der formodentlig spareslidt på ex.-tallet.


Bibliotekernes vurdering

d. 19. dec. 2018

af

af

C. H. Henriksen

d. 19. dec. 2018

Endnu en af Agatha Christies tidligere kriminalromaner er hermed genudkommet på dansk. Denne bog, hvis titel næsten er for klassisk, bringer miss Marple frem i rampelyset. Den elskelige gamle dame med de mange paralleller fra landsbylivet til forbrydernes verden får til opgave at opklare ikke mindre end to meget snedige og temmelige bestialske mord. Hendes store beundrerkreds vil se hende i fuldt vigør og vil kunne glæde sig over en meget brillant opklaring, på undertegnede virker hun i den foreliggende bog næsten lidt for skrøbelig og elskelig frøkenagtig til at kunne begå sig i selskabet. Dette skal dog ikke være årsagen til at bogen formenes adgang til bibliotekshylderne, hvor den hører hjemme, ikke alene som en god Christie-roman, men også som et udmærket eksempel på "spinster"-fænomenet i den engelske kriminalroman.


Information

d. 13. nov. 1970

af

af

Lisbeth Hertel

d. 13. nov. 1970