Bøger / skønlitteratur til børn

Lille Rødtops juleeventyr


Beskrivelse


Billedbog. Det er snart juleaften, og Lille Rødtop og hendes dyrevenner og drengen Lille Blå skal hente juletræ i skoven. Her møder de julemanden, som har brug for deres hjælp.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Vibeke Munch Kofoed

2006

Sarah Ferguson, hertuginde af York, træder her i samme spor som andre kendisser, bl.a. Madonna, og udgiver sine egne børnebøger. Denne er anden bog på engelsk om Lille Rødtop, men den første på dansk. Det er måske forklaringen på, at der mangler lidt introduktion til personerne i bogen og deres indbyrdes relationer. Historien handler om Lille Rødtop og hendes mange dyrevenner og drengen Lille Blå. Det er juletid og de skal hente et juletræ. Undervejs møder de selve julemanden, som er i nød. Et rensdyr er blevet sygt, så Lille Rødtop låner ham sin hest Manke og tager selv med for at hjælpe til. Lille Blå slæber træet hjem, men opdager at han har tabt Rødtops yndlingsbamse på turen. Alt ender dog som det skal, og det bliver en dejlig juleaften i det lille hjem. Grundlæggende er det en sød julehistorie om venskab og om vigtigheden af at hjælpe hinanden. Den er bare lidt for lang og breder sig vel meget. Jeg synes der mangler fokus og højdepunkt i fortællingen. Den kan læses højt for de 3-6-årige som en hyggelig julefortælling, men det er nok mest bogens søde og stemningsfulde illustrationer, som trækker. De er livlige, oser af gammeldags hygge og julestemning og løfter historien og den indimellem lidt omstændelige tekst. Indbydende, farverig forside.