Bøger / skønlitteratur til børn

Lille Snor opdager verden


Beskrivelse


Billedbog. Lille Snor drager ud i verden. Undervejs møder han en række figurer, som han selv danner omridset af, og som vi kan gætte på hvad forestiller.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. apr. 2010

af

af

Torben Wilhelmsen

d. 21. apr. 2010

Billedbog for billedbogslæsere fra ca. 2-3 år.

Hovedpersonen i denne lille billedbog er en lille rød snor (med øjne og strithår i den ene ende), som kan sno sig til at danne konturerne af alle mulige figurer. "Lille Snor" begiver sig ud i verden og møder undervejs en række figurer, som grundlægende set er fremstillet af Lille Snor selv. Lille Snor danner således omridset af mange ting, lige fra en gås og en gammel mand til en flyvemaskine og et tog. Bogens korte tekst lægger på venstresiderne op til, at vi skal gætte, hvad Lille Snor forestiller i netop dette opslag, mens højresiden sætter det præcise ord på, hvad vi ser. Bogen er illustreret med farvelagte stregtegninger, hvor den tegnede røde snoede snor danner de forskellige former på en baggrund, hvor klip og småtegninger med små og enkle midler fint skaber det miljø, som Lille Snors figur optræder i. Forfatter og illustrator er begge nye i dansk børnebogssammenhæng.

En usædvanlig billedbog som ikke ligner andre af børnebibliotekets billedbøger.

Alt i alt en ganske anderledes billedbog for de mindste. Bogen kan først og fremmest bruges til at lade barnet gætte, hvilke figurer Lille Snor danner i de forskellige opslag, hvor illustrator med enkle midler skaber de forskellige miljøer, de enkelte figurer optræder i.