Lillefar Fyrste

Det vil utvivlsomt glæde mange læsere af Marie Tetzlaffs Katarina den store, 1995, at der har været stof til yderligere en bog. Bogen kan læses uafhængigt af den første idet hun skitserer hovedpersoner og levnedsforløb. Marie Tetzlaff er et med sit stof og alle bogens dele er sat sammen med sikker hånd. Brevene er gengivet i kronologisk orden og kommenteret, sådan at man bærer følelsen af, at læse en god kærlighedsroman. I bogen findes der gengivet ca. 100 breve mellem Katarina og Potjomkin fra perioden 1774 til 1791, hvor Potjomkin dør. Desuden redegøres der for brevenes skæbne i bogens slutkapitel. I bogens indledning og to andre længere afsnit diskutere Tetzlaff parforholdet mellem de to og Ruslands skæbne i samtiden, hvilket giver indholdet ekstra perspektiv. Forholdet mellem Katarina og Potjomkin, der var feltmarskal og senere fyrste, starter i 1774 som elskende og forsætter senere primært som politiske og åndelige sparringspartnere. Potjomkin var først og fremmest en dygtig taktiker på det militære område og Katarina var for Potjomkin først af alt kejserinde. Det er rørende (og morsomt) at læse brevenes titulationer med lillefar, lillemor og lille due når man samtidig kender personernes fremtrædende plads i verdenshistorien.

Læs hele vurderingen