Bøger / faglitteratur / øvelser

Limbisk lederskab : personlig udvikling gennem dine ubevidste ressourcer


Beskrivelse


Procesforløb til udvikling af ledelseskompetencer, hvor man dels arbejder med sine bevidste ressourcer, dels gennem hypnose skaber adgang til sine ubevidste ressourcer. Med øvelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2015

af

af

Jette Landberg

d. 23. mar. 2015

Om hvordan hypnose kan bruges som middel til at blive en bedre leder. En anderledes tilgang til lederudvikling med masser af øvelser for dem, der gerne vil udvikle sig både ledelsesmæssigt og personligt og er indstillet på at give øvelserne både tid og fokus.

Forfatterne tror ikke på de gængse lederkurser, der glemmes, når hverdagen indfinder sig. Her får vi en model og et procesforløb, hvor vi lærer at arbejde både med bevidste og ubevidste ressourcer bl.a. gennem selvhypnose. Først en gennemgang af de ledelsesteorier, der har eksisteret gennem tiden, dernæst en forklaring på limbisk ledelse, hvor man især arbejder med det ubevidste. Hjernens opbygning og processer gennemgås, og et kapitel behandler begrebet hypnose. De næste 8 afsnit er helliget udviklingsforløbet. Teksten skal bruges sammen med lydfiler, der findes på www.limbisklederskab.dk. De to forfattere er bl.a. hypnoterapeut, NLP Master, ingeniør og lederinstruktør.

Der er både masser af erfaring og viden bag denne bog, og øvelsesforløbet kan følges med en indsats. Et interessant anderledes bud på lederudvikling.

Barbara Kellerman sætter med Farvel til lederskabet også spørgsmålstegn ved hele lederskabsindustrien. Hun har ikke et konkret bud på et anderledes læringsforløb, som forfatterne her tilbyder. Jacob Strachotta har skrevet flere bøger om hypnose, men ikke specielt i forbindelse med ledelse som her.


Jyllands-posten

d. 5. apr. 2015

af

af

Ulla Bechsgaard

d. 5. apr. 2015