P. S. M. stiller det væsentlige spørgsmål om arten af det ideal-samfunds-billede, som fremholdes fra hhv. liberal-kapitalistisk og marxistisk-sociali-stisk side. Hvad er vision og hvad erillusion? Den ideelle stat er målet, hvilke er midlerne? Magtanvendelse er desværre alt for forenelig med gøgenaturen i os. Solsjenitsyn citeres for at ». .. et socialistisk land kan tilgives langtstørre misgerninger end nazismens ...« Således forener de europæiske venstreintellektuelle let ». .. umenneskeligheder begået af og i vesten med selve det kapitalistiske system . ..« og dets foragtfor mennesket (Vietnam, Seveso, A-kraft og sociale nedskæringer). Hvorledes forklare de samme analysatorers »manglende evne til at gennemskue forholdet mellem kommunismens forbrydelser ogmarxismen?« (Gulag og Cambodia). Fremstillingen borer dybt i såvel den historiske som den nutidige udvikling af de to samfunds- og statsopfattelser. I et meget mættet citat- og tankerigt sproginddrages og gøres op med en langrække filosoffer, poli-. tikere og forfattere. Især franske kilder er rigt repræsenteret og af danske f. eks. Rapport fra en kaffeklub som eksempel på deherskendes elitetænkning. Bogen er et væsentligt og uomgængeligt debatindlæg. Den er ikke lettilgængelig - den omfattende note- og kildefortegnelse giver et fingerpeg om, hvad P. S. M. forventer afsin læser.