Forfatteren er inkarneret marathonløber og har inden for de sidste 3 år gennemført i alt 12 marathonløb. Hans udgangspunkt er, at marathonløb ligger inden for hvad der er naturligt for etmenneske, og at man ikke behøver at være noget specielt eller leve specielt for at kunne gennemføre et marathonløb. I bogens første del beskæftiger han sig med det fysiske ved løb: kredsløb, puls,vejrtrækning, sundhed, bl.a. og det psykiske: løberen og det ubevidste, opbygningen af selvtillid m.m. I anden del gives praktiske råd og anvisninger på løbetræning i almindelighed og specielt påmarathonløb og træning dertil. Der er lidt om strækøvelser, tøj, sko, væske, skader, måling af kondital, men hovedvægten ligger på beskrivelsen af et 12-ugers træningsprogram. Dette programadskiller sig fra andre ved, at det er over en meget kort periode, og at det 'kun' kræver løb 2-3 gange ugentligt. I de senere år er der kommet en del litteratur og løb og marathon for motionister,bl.a. B. Tulloh: Løb ditførste marathon og halvmarathon 1989 og den lidt sværere Niels-Ole Hørlyk: Marathon : kend dine grænser, 1988.1 forhold til disse er første del af bogen her noget tynd, menjeg tror, at 2. del vil kunne bruges som supplerende litteratur og de efterhånden mange marathonløbere og kommende ditto.