Bøger / skønlitteratur til børn / billedbøger

Loppen Leo


Beskrivelse


Billedbog. Loppen Leo bor på hunden Karla, i nr. 72 på Bakkedraget et sted i universet. Da Karla klør sig, slynges Leo bort fra sit hjem og må erkende, at han kun er en brik i uendeligheden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. nov. 2001

af

af

Ulla Møller

d. 6. nov. 2001

Mon ikke de fleste børn har skrevet navn, adresse.. universet. Denne tanke, fra det nære til det uendelige, danner basis for billedbogen om loppen Leo, der bor på hunden Karla, i nr. 72, på Bakkedraget.. et sted i solsystemet. Da Karla klør sig bliver Leo slynget bort fra sit hjem, en lille brik i det uendelige univers. Han ræsonnerer dog at nogen, nemlig stjernerne er endnu mindre end han selv. Bogens illustrationer leger med på tekstens præmisser. Fra et close up på Leo føres iagttageren længere og længere ud i verdensrummet og huset, vejen, byen og øen betragtes fra fugleperspektiv med mulighed for at gå på opdagelse og genfinde mange enkeltheder. Den korte tekst og illustrationerne, der er fyldt med detaljer vil umiddelbart kunne forstås af børn fra treårsalderen, mens bogens mere filosofiske ide om individet som en lillebitte del et umådeligt univers kræver tilhørere fra 5 år. De videbegærlige vil også fascineres af tegnerens fornøjelige version af solsystemet. Både forfatter og illustrator kendes fra flere billedbøger, oversat til dansk, dog ingen fælles.