Forfatteren der næppe behøver nogen nærmere introduktion, bevæger sig i en ny digterisk boldgade med en haikuinspireret digtsamling. Et af den japanske haikudigtnings formelle krav at digtet netop indeholder 17 stavelser, overholdes således til fulde. Titlen Lotusøje synes ligeså velvalgt idet lotusblomsten symboliserer en placering i eller kredsen om vandet. En blomst der åbner sig som et lille tegn på eller del af den store skabelsesproces. Ikke noget ukendt tema i haikupoesien lignende motiver anslås her i en nær sagt udkrystalliseret "minimalpoesi" hvor det også drejer sig om at fange og fastfryse den enkelte situation eller det enkelte øjeblik og tillige gøre det med sans for den i grunden abrupte sproglige rytme og billeddannelse som 17 stavelser determinerer. Suzanne Brøgger kommer fint omkring naturen i en række stemningsbilleder en miniature, solen, vandet, naturens elementer med sans for det billedlige og stoflige og heller ikke ganske uden humoristisk anstrøg, eksempelvis: "Ænderne glider på andemanér / henover lysende spejl". Hvem i Danmark kan ikke genkende et så præcist billede? En lille samling der sagtens tåler såvel genlæsning som lidt fordybelse som så mange andre små feinschmecker-udgivelser skal den nok både blive efterspurgt og læst.