Bøger / skønlitteratur til børn / krimi

Ludmilla på sporet


Beskrivelse


Krimi. Ludmilla, Martin og deres venner bliver viklet ind i en farlig sag om en bande tricktyve, der udplyndrer byens gamle pensionister. Sagen bliver ikke mindre farlig, da det viser sig, at de kender en af tyvene fra tidligere.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 2002

af

af

Lotte Lykke Simonsen

d. 26. juni 2002

Ludmilla og hendes tro følgesvend Martin er tilbage i endnu en velskrevet og spændende børnekrimi. Vi mødte første gang parret i Ludmilla og Klør Konge 1999. Denne gang bliver de to hovedpersoner og deres venner viklet ind i en farlig sag, om en bande tricktyve der udplyndrer byens gamle pensionister. Og sagen bliver ikke mindre farlig, da det viser sig at de kender en af tyvene fra tidligere. Udover krimihandlingen kommer vi også med ind i hovedpersonernes familieliv. Ludmilla har en mor der er indlagt på et psykiatrisk plejehjem og Martins papfar skal måske adopterere ham, så der er mange andre ting, som får betydning for de to venner. Min eneste anke er et kapitel der forgår i Århus, hvor et møde mellem parret og en gruppe indvandrerdrenge bliver alt for stereotypt. Ellers er historien og sproget flydende og virker naturligt i forhold til aldersgruppen - de 10-13 årige. Handlingen er skruet yderst traditionelt sammen, som vi også kender det fra forfatterens tidligere populære serier om Safty og Ungerne. Det er sikkert ikke sidste gang vi hører noget til Ludmilla og Martin.


Bibliotekernes vurdering

d. 26. juni 2002

af

af

Vibeke Axelsen (skole)

d. 26. juni 2002

Personerne i denne spændende børnekrimi er kendt fra Ludmilla og klør konge og fra dansksystemet Alle Tiders Dansk 5. Bogen er meget velskrevet, sproget er flydende og let læst, og den vil egne sig til elever fra 5. og 6. klasse. Den vil også være glimrende til oplæsning. Fortælleren er Martin på 12 år, som sammen med sin veninde Ludmilla og andre klassekammerater kommer på sporet af nogle falske hjemmehjælpere. Disse opsøger godtroende pensionister, snyder sig til at komme indenfor, hvorefter de stjæler penge fra dem. Martin og Ludmilla sætter sig for at ville opklare mysteriet, og det kommer der nogle dramatiske situationer ud af. En af røverne viser sig endda at være den samme, som optræder i historien fra Alle Tiders Dansk. Alt bliver opklaret til alles tilfredshed. Sideløbende med mysteriet hører vi detaljeret om Martin og hans familie, og der er en rørende historie om Martin og hans stedfar, som nok vil kunne få tårerne op i øjenkrogene på mangen en engageret læser. Børnenes liv er nutidigt og yderst troværdigt beskrevet. Bagsideteksten svarer fint til, hvad læseren kan forvente sig, og forsideillustrationen skildrer en af de farlige situationer, børnene kommer i.


Børn & bøger

Årg. 55, nr. 5 (2002)

af

af

Kirsten Aggerholm

Årg. 55, nr. 5 (2002)