Bøger / skønlitteratur / roman

Luft


Beskrivelse


En ellers tilfreds fransk kvinde med mand og børn møder en tilfældig dag 'manden'. Pludselig føler hun sig bundet og fastholdt og vælger at forlade sit tidligere liv.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2003

af

af

Winni Thorup

d. 17. feb. 2003

Den franske forfatter udkom sidst på dansk med Kom ind og luk døren i 1991. Luft skildrer en kvindes frasigen sig sit gamle jordbundne liv til fordel for en tilværelse åben for det spirituelle. Et eksalteret og sværmerisk sprog fyldt med stakåndede opremsninger af dagligdagens gøremål i form af indre monologer eller samtaler, gør det svært at engagere sig i kvindens skæbne. Jord, repræsenteret ved den jordnære ægtemand, som fremstilles ufølsom og uforstående over for den kvindelige spirituelle følsomhed, står for det ufrie jordbundne liv. Hovedpersonen repræsenter det luftige element. På et marked ser hun en dag en mand, som hun ved er den eneste ene, han er "min sjæl, min fuldbyrdelse, mit evige princip, min genfødsel...", og efter sit spædbarns vuggedød, forlader hun mand og barn, og genforenes med den eneste ene i et fly i luftrummet. I mellemtiden bevæger hovedpersonen og læseren sig på såvel det jordiske plan som på astralplanet og i nærdødsoplevelser. Jeg tror, at selv den mest sværmeriske kvinde med behov for spirituel frigørelse fra jordiske forpligtelser, vil have svært ved for alvor at engagere sig i beretningen.


Kristeligt dagblad

d. 9. maj 2003

af

af

Leon Jaurnow

d. 9. maj 2003


Weekendavisen

d. 25. juli 2003

af

af

Lars Bonnevie

d. 25. juli 2003