Lederen af Alf Dukke-Teater har skrevet en selvbiografisk roman om den unge mands søgen efter et kunstnerisk ståsted og den modne mands søgen efter afklaring af egen seksualitet. Som helt ung kommer han i kontakt med en international kunstnergruppe i Grækenland, hvor han efter et totalt brud med sit familie- og vennemæssige bagland skal søge at finde ind til sit egentlige jeg. Da han har fundet sit kald indenfor dukketeatret følger vi ham senere, hvor han prøver sit sexliv af og nok egentlig mest er til de hurtige engangsknald i bøsseverdenen, men alligevel beslutter at leve et heteroseksuelt liv i et traditionelt familiemønster, hvad der går fint et par år, hvorefter rastløsheden tager over, og vi forlader ham atter uafklaret. Romanen er komponeret med tidsspring omkring opholdet i Grækenland og teaterliv i især Polen blandet med klip fra blafferture i den tidlige ungdom, hvor den meget åbne Michael udsættes for bl.a. forskellige seksuelle oplevelser, der muligvis har lagt kimen til den senere splittelse. Sprogligt og teknisk er romanen OK, men den løfter sig efter min mening ikke ud over det private og især ikke, når hovedpersonens mange omveje ikke giver en afklaring, hvad der vel er meningen med en klassisk dannelsesroman, som bogen lægger op til at være.