Bøger / faglitteratur

Lysvågen livsdrømmer : fremtiden venter inden i dig


Beskrivelse


Om at leve livet lysvågent og derved forstå verden og den storhed Gud har skabt dig til.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. mar. 2009

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 10. mar. 2009

For dem, der drømmer om et andet liv. Målgruppen er ikke helt tydelig for mig.

Bogens udgangspunkt er, at de fleste af os vågner hver dag med en vis ulyst til at møde livet. Vi går med en indre drøm, som vi aldrig rigtig får realiseret, men slår os til tåls med virkeligheden, som den nu er. Det er bogens mål at vække vores indre helt til dåd, så vi kan skabe os et optimalt liv. Forfatterens udgangspunkt er kristent, han er åndelig mentor i et trosfællesskab kaldet Mosaic. Til trods for at han kommer fra El Salvador er bogen meget amerikansk i tone og stil. Den er da også oversat fra amerikansk. Ellers ved jeg ikke rigtig noget om forfatteren rent bortset fra de mange episoder fra hans liv, som han refererer i bogen. Bogen er en "pilgrimsvandring for at søge den indre helt i dig der venter på at blive vækket." Hertil gennemgår han otte egenskaber, der er nødvendige for nå frem til storheden. Meget snakkende og mange gentagelser.

Bogen hører til i den spirituelle afdeling, men skiller sig ud fra flertallet, som for tiden taler om at være til stede i nuet, idet den åbenlyst beskæftiger sig med fremtiden. Den står således noget for sig selv.

Endnu en af de mange bøger, der lover os et meget rigere liv. En temmelig snakkende sag med mange gentagelser og mange referencer til Jesus. Dermed antyder jeg en begrænset målgruppe.