Illustrationerne i denne billedbog er så smukke, at man får lyst til at rykke siderne ud for at hænge billederne på væggen. Der er anvendt en teknik, som ind imellem ligner collage. På nogle af billederne er der små sølvglimt og bittesmå detaljer, der bringer tanken hen på Esben Hanefelts illustrationer. Billederne passer fint til den poetiske fortælling om den lille prins, der bliver døv og derfor ikke kan lære at tale det sprog, som tales af forældrene. I stedet lærer han dyrenes sprog. Gazellerne lærer ham at aflæse og udtrykke følelser via øjnene og at se musikken, når vinden blæser på træernes blade. Aberne lærer ham krops- og tegnsprog. Desværre er det først, da månefuglen indhyller hele kongeriget i månens stilhed, at kongen og dronningen får øjnene op for deres søns måde at tale og opleve verden på. Bogen kan bruges i børnehaver og de første skoleklasser som optakt til en snak om menneskets mange sanser, eller den kan læses højt på sengekanten for de 4-8-årige som et smukt eventyr, med et budskab om hvor vigtigt det er for et barn at blive forstået og accepteret af sine forældre.