Måneøen

Rosie Thomas viser endnu en gang, at hun kan det dér med brede og velskrevne dameromaner med appel til et stort publikum. Måneøen begynder flot og man lever sig straks ind i den. At den så taber noget af højden undervejs, må man tage med. Den foregår en sommer ved kysten i Maine. Det er de samme familier, der vender tilbage sommer efter sommer, undtagen i ét hus, som enkemanden John og hans to teenagedøtre har lejet. Den ene, den 14-årige May er romanens egentlige hovedperson. Hun er aldrig rigtig kommet sig over tabet af moderen fire år tidligere, er kluntet og usikker og står i skyggen af sin charmerende storesøster. May vægrer sig - uden held - mod at involvere sig i de voksnes problemer, og i løbet af sommeren modnes hun og folder sig ud. Kærlighed og forspildte muligheder er gennemgående temaer i romanen: Den gamle kvinde i nabohuset, som hele livet bitterligt har fortrudt, at hun i sin ungdom svigtede sin elskede. En af de andre kvinder forlader sin kedelige ægtemand og forelsker sig i Mays far. May selv identificerer sig næsten skæbnesvangert med en anden ung piges ulykkelige skæbne. De vidt forgrenede handlingsforløb griber ind i hinanden, men som i enhver ordentlig underholdningsroman redes trådene ud til sidst.

Læs hele vurderingen