Bøger / faglitteratur / kostvejledninger

Mad der smager : kostinformation og opskrifter til nyresyge og alle andre


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2008

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

2008

Kogebog med ernæringsteori for dialysepatienter og andre, der har behov for viden om nyresyges kostbehov.

Der indledes med forord og information om nyrepatienters særlige ernæringsbehov. Artiklerne har tidligere været bragt i Nyreforeningens medlemsblad og er overvejende skrevet af kliniske diætister. Der skrives om daglig kost, alm. problemer, særlige lejligheder og behov. Opskriftdelen indeholder middagsretter, småretter, dessert og kager, alle med beregning af relevant næringsindhold. Bogens layout virker umiddelbart rodet, men der er system i opsætningen, hvis elementers placering varierer fra opslag til opslag. Informationsdelen har samme layoutmæssige linje som opskriftdelen, der indledes med register på s. 42. Der er på hver side en kapiteloverskrift, en overskrift til opskriften, en kulørt boks med ingrediensliste, evt. en mindre boks med en opskrift på tilbehør. Der er overskriftsbjælker til fremgangsmåde, servering og næringsindhold. Nogle opskrifter ledsages af farvefotos. Til sidst er der en række levnedsmiddeltabeller. Bogen har spiralryg og et tyndt omslag af kraftigt papir. Indholdet er trykt på halvblankt, solidt papir.

Nyreforeningen udgav i 1993 Opskrifter til nyresyge og alle andre. Den nye bog er up-to-date med artikler fra medlemsbladet Nyrenyt og en nyredigeret opskriftdel. Den er desuden 31 sider længere end end den tidligere version.

Informativ brugsbog om ernæring og madlavning, målrettet til nyrepatienter, med mange gode råd og opskrifter.