Bøger / faglitteratur

Mad vs. fødevarer : et opgør med den beskyttende atmosfære


Beskrivelse


Kritik af vores måde at producere og betragte fødevarer.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. nov. 2014

af

af

Lone Krøgh

d. 14. nov. 2014

Debatbog om de industrielle fødevarer, den moderne forbruger tager til takke med. Bogen udfordrer tingenes tilstand, og lægger op til en helt anden måde at behandle fødevarer, dyr og natur på. For læsere, der interesserer sig for kvaliteten og tilvejebringelsen af vores fødevarer, og for opgaveskrivere fra gymnasieniveau.

Lone Vitus (f. 1967) har en bred baggrund inden for landbrug og levnedsmidler, og i denne bog kommer hun vidt omkring begrebet anstændig mad. Som det er nu, driver vi rovdrift på naturen, fordi der skal produceres så meget mad så billigt som muligt, og fordi vi forbrugere med myndighedernes velsignelse har slået vores kritiske sans fra. Vi accepterer urimelige vilkår for dyrene og udpining af kloden, ligesom vi gladeligt spiser madvarer uden reel næringsværdi. Det er på tide, at vi hver især begynder at foretage aktive, bevidste og anstændige valg i vores omgang med mad.

Skarpt og velargumenteret frontalangreb på vores måde at producere og betragte fødevarer. Næppe alle vil være enige i Lone Vitus' tilgang, men hendes bog er et uomgængeligt indlæg i debatten.

Jonathan Safran Foer er i Om at spise dyr ude i et lignende ærinde, om end han overvejende fokuserer på dyr. Hvor Foer er mere intellektuel i sin form, er Vitus debatterende, men de to bøger supplerer hinanden.


Politiken

d. 8. feb. 2015

af

af

Poul Aarøe Pedersen

d. 8. feb. 2015