Bøger / skønlitteratur til børn / dramatik

Mærkelig


Beskrivelse


Drama. Kaspers forældre er blevet skilt. Nu bor Kasper hos sin far, og de er begge i krise. Forestillingen prøver at give indtryk af, at verden er mærkelig, og der bliver stillet undrende spørgsmål til livet gennem 18 scener, hvor forskellige stemninger optræder. 7 roller, 1 scene/location. Varighed: 1,25 time.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2013

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 24. juni 2013

Drama evt. til anvendelse på dramahold. Stykkets varighed: op til 75 minutter og rolleliste er fra 7 personer - afhængig af opdeling af roller.

Titlen Mærkelig er dækkende for forestillingens indhold. Det er en underfundig, filosofisk og anderledes forestilling. Vi møder Kasper på 12 år. Han går i 6. klasse og er ofte sammen med veninden Louise. Kaspers forældre er netop blevet skilt, og han bor nu sammen med far. De er begge i krise. Vi møder, i 18 scener, Kasper i forskellige locations og stemninger, hvor mærkelige episoder optræder. Udgangspunktet er, at verden er mærkelig, og der bliver stillet undrende spørgsmål til livet - om at være anderledes, om følelser og stemninger. Forestillingen giver eksempler på ondskab, angst, skyld, kærlighed og mod. Udgangspunktet for stykket er forfatterens egen skilsmisse og sorg. Der er ingen forslag til scenografi og rollernes omfang, men forfatteren udtaler: .."det aller vigtigste er, at den altoverskyggende følelse af undring og smerte over verden kommer tydeligt frem". Det kræver nærlæsning og formidling at forstå og anvende teksten.

Der kan ikke refereres til lignende stykker drama.

Drama til formidling. På trods af, at hovedpersonen kun er 12 år, stiller det anderledes krav til filosofisk tænkning for de deltagende skuespillere. Stykkets forfatter ønsker at fortælle en historie om livets genvordigheder. Svær forestilling at anvende i skolen.



Informationer og udgaver