Selvoplevede eksempler på ansattes magtanvendelse, magtmisbrug eller sløsede behandling af ældre på plejehjem og lukkede afdelinger. Til ansatte i sektoren, eller læsere, som er interesseret i forholdene for ældre på plejehjem.
Lund (f. 1946) er uddannet SOSU og misbrugskonsulent. Hun har skrevet flere romaner om sociale problemer og en enkelt digtsamling. I denne bog vil hun vække læseren til selvstændig stillingtagen til magtmisbrug, afmagtsfølelse og forsømmelighed i social- og sundhedssektoren, som hun mener finder sted i stort omfang, her eksemplificeret ved sine oplevelser som ansat ved forskellige plejehjem, dement-afdelinger og lukkede afdelinger. Personer og begivenheder er autentiske, person- og stednavne opdigtede.
Beretningerne er båret af indignation over den uværdige og sløsede behandling af ældre, hun har oplevet igennem årene, og lederes og ansattes magtmisbrug, og andre ansattes afmagtsfølelse over forhold, de ikke kan ændre. Skønt Lund anfører, at hun ikke vil anklage, er det netop det hun gør. Bogen vil sikkert blive gransket af ansatte i social- og sygehussektoren, men som debatoplæg er den ikke anvendelig, da den ikke kommer ud over den personlige indignation.
Jytte Hestbech anklager også ansatte i social- og sundhedssektoren i Velfærd eller svindel. Del 1Velfærd eller svindel. Del 1 : Om korruption og magtmisbrug i den offentlige sektor.