Bøger / faglitteratur / vejledninger

Mal klassiske ikoner


Beskrivelse


Om at male ikoner. Giver råd om teknik og valg af materialer, pensler og farver. Med afsnit om ikonografiens historie, farver og symbolik. Med ordliste og farvegengivelser af kendte motiver.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Søren Brunbech

2006

Bent Thorsøe har malet ikoner i 30 år. Han udgav i 1993 Fra ikonernes verden, og har holdt foredrag og udstillet over hele landet, og med bogen vil han tilskynde andre til at gå i gang med den spændende hobby. Han giver gode råd og instruktive anvisninger på valg af plader og hvordan de skæres ud, om pensler og farver og om den teknik, man bruger, når de klassiske motiver via pergament skal overføres til pladen, og farver og guld efterfølgende minutiøst skal lægges på. Ind i mellem de konkrete male-anvisninger er der korte afsnit om ikonografiens historie, om farvesymbolikken og Jesu symbolske fingertegn og en liste over ord fra ikonernes verden. En stor del af bogen består af store og smukke farvegengivelser af 24 af de mest kendte motiver, som læseren der vil i gang med ikonmaleriet frit kan kopiere fra. Til hvert billede er der en ledsagende tekst, der kort fortæller om motivet og forklarer nogle af de symboler, der indgår i billedet. Interessen for ikonmaleri som nutidigt håndværk ses også af bogen Ikondialog, 2005, der blev udgivet i forbindelse med en udstilling i København med ikoner malet af nutidige danske og udenlandske ikonmalereTitlen retter sig primært mod dem der selv vil forsøge sig som ikon-malere, men vil med sine smukke gengivelser og sine afsnit om motiver og symbolik nok også efterspørges af en bredere kreds af kunstinteresserede.