Bøger / skønlitteratur / noveller

Man-at-War Bay : Amman, januar 2018


Beskrivelse


Noveller, der alle foregår i krigszoner rundt om i verdens brændpunkter. Hovedpersonerne er journalister, soldater eller nødhjælpsudsendte, der oplever, at idealer sjældent passer med realiteterne på landjorden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. okt. 2019

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 30. okt. 2019

Noveller, der alle foregår i krigszoner rundt om i verdens brændpunkter. Hovedpersonerne er journalister, soldater eller nødhjælpsudsendte, der oplever, at idealer sjældent passer med realiteterne på landjorden. For læsere, der interesserer sig for udsendte i konfliktområder.

Disse noveller udspiller sig i områder, der er hærget af militser, uro og borgerkrig, og heraf følger flygtninge, sygdomme og civile, der går i panik. Af geografiske steder kan nævnes Afghanistan, Østtimor og forskellige arabiske lande. De vestlige journalister og udsendte, vi møder i historierne, oplever noget ganske andet end det, de havde forestillet sig. I en af novellerne har FN-soldaterne fra et ikke-vestligt land nærmest en interesse i, at den konflikt, de skulle regulere, tværtimod fortsætter, for det giver prestige og økonomisk fordel for dem. En række dialoger i novellerne er på engelsk eller fransk. Det fremgår af bogens bagside, at forfatteren har erfaringer fra arbejde i blandt andet Afrika og i øjeblikket gør tjeneste i Libyen.

I disse barske noveller er læseren tæt på stressende og farlige situationer, hvor det er svært at kende forskel på ven og fjende, og om man med sin gerning er på det godes side. Virkelighedsopfattelsen bliver sat på prøve.

Minder om fx Mazen Maaroufs borgerkrigsnoveller Vittigheder til krigerne.