Bøger / skønlitteratur / roman

Fra ensomhedens lønkammer


Beskrivelse


I en indre monolog fortæller den navnløse hovedperson om sit oprør mod sine nu afdøde forældre og kristendommen, som han bogstaveligt talt fik galt i halsen i sin ungdom.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2018

af

af

Michael Olsen

d. 23. okt. 2018

I en stream of consciousness fortæller den navnløse hovedperson om sit oprør imod sine afdøde forældre og kristendommen. For læsere, måske gerne med en kristen baggrund eller nysgerrighed, der holder af lidt udfordrende litteratur.

Den navnløse fortællers far er netop død, og fortælleren rykker ind i forældrenes nu tomme landsted. Her fortæller han i en stream of consciousness om sit oprør imod de rammer, som hans familie og kristne opvækst har sat for ham. Samtidig gruer han for omverdenens opfattelse af ham, men på den anden side forsøger han også at frigøre sig fra de bekymringer.

Hovedpersonen fortæller og diskuterer i en rasende fart, hvor der i hans stream of consciousness både er plads til humor, selvfornedrelse og leg med ord. Han hidkalder og forbander både faderen og gud selv. Han veksler imellem forbandelser og krav om at blive hørt, samtidig med at han helst vil undgås at blive bemærket af omverdenen. Om bogen sætter sig varige spor afhænger nok af, hvorvidt man kan identificere sig med hovedpersonens opgør med sin kristne opdragelse.

Det giver mening at sammenligne "Fra ensomhedens lønkammer" med eksempelvis hjemlige Ejler Nyhavns Basker eller Harald Voetmanns værker.