Man må ikke råbe haj i swimmingpoolen

Et langt digt hvis mission synes at være at udforske sproget i en form for stream of consciousness. For læsere af ny og eksperimenterende litteratur.

"Man må ikke råbe haj i swimmingpoolen" er en cirkulær systemdigt-samling. Hver side rummer fire lige lange linjer, hvori der hverken bruges tegnsætning af nogen form eller store bogstaver. Den form er brugt hele vejen igennem og der er som sådan hverken en begyndelse eller slutning i bogen. Den indholdsmæssige side af samlingen flyder frit henover linje- og sideskiftene og brydes kun, når et nyt betydningsforløb begynder. Enkelte gange bruges ordene "hej hej" som stopklods. Bogen er hæftet.

Den cirkulære form fungerer godt i denne stream of consciousness-samling af digte, som i virkeligheden er ét langt flow. Teksten begynder "hej reload så svinet i køledisken..." og slutter med "det er der jeg vil tage hen elskede hej". På den måde får vi det dobbelte "hej hej" og en cirkulær sammenhæng. Jan Beck griber det an på original vis. Et sted mellem Klaus Høeck og Rasmus Nikolajsen skriver Jan Beck sig systematisk igennem sit hoved. Den ene sætning fletter sig ind i den anden, som en udforskning af sprogets mulige sammenhænge. Der er nogle fine forløb i bogen, men ikke nogen tydelig mastertanke udover, at sproget er tvetydigt og ambivalent.

Den ligger i form et sted mellem Klaus Høeck digtning fx i PasswordTilbage til unaturen og Rasmus Nikolajsens Tilbage til unaturenDen ligger i form et sted mellem Klaus Høeck digtning fx i Password og Rasmus Nikolajsens .

Læs hele vurderingen