Bøger / skønlitteratur til børn

Mariehønen


Beskrivelse


Billedbog. Det hele begyndte med det hvide papir, så kom den lille runde ting, som blev til mariehønen. Den mødte mange nye venner. Lige fra paddehatten over drengen til lokomotivet og mange flere, som nu allesammen er marihønens gamle glade venner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. apr. 2009

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 27. apr. 2009

Mariehønen egner sig til hyggelig og fordybende oplæsning med børn på 3-5 år, og fungerer bedst i små grupper i daginstitutioner eller hjemme med 1-2 børn. Hvordan vi fik vores naboer egner sig til oplæsning for børn på 4-7 år, der kan lide en fantasifuld skrøne.

Begge bøger blev første gang udgivet for 40 år siden, og repræsenterer hvert sit punkt i tegner og illustrators store produktion for børn i bøger og på tv i tresserne og halvfjerdserne. Begge disse nye udgaver ser ud til at være fotografiske optryk af de oprindelige udgivelser, hvor illustrationerne er reduceret lidt i størrelse. Til gengæld står billederne klart og tydeligt, og satsen er en fin tydelig type. Mariehønen handler om grundformen oval, som en mariehøne, og ligner en af tv-udsendelserne fra dengang, hvor Spang Olsen tegnede og fortalte historien direkte på skærmen. Det er en metafortælling om mediet selv; billedhistorien, der starter på det hvide papir med en rund form udvikler sig via gentagelser. Farven rød bruges i forskellige toner. Hvordan vi fik vores naboer genudkom i 1993, da filmen over historien kom. Der er fine farver i akvarel og en sjov velfungerende historie, der fint inkluderer læseren i sørøveruniverset. Gode forsider med fine farver.

Begge titler er hver på deres måde klassikere i dansk billedbogshistorie, Arne Ungermanns billedpoesi og Storm P's lune fantasifuldhed rumsterer begge i baggrunden.

To fine klassikere, som stadig holder, og de er svære at komme udenom.