I andel del af trilogien om hændelserne i Gallien omkring Romerrigets fald, følger vi den unge Parridius Gratus efter flugten fra hjemmet. Til at begynde med flakker han rundt, men ender tilsidst i hærførerens Aétius« lejr, hvor han bliver optaget i inderkredsen. Han er med i det store afgørende slag mod hunnerne i juni 451, og bogen ender med, at han forlader lejren. Forskellenmellem hans beskyttede liv, som blev beskrevet i første del, og hans liv nu, er meget stor, også for stor en gang imellem for ham. Godt nok modnes han af de nye erfaringer, godt nok er det efterselverkendelse han drager bort fra lejren, men tit kan han ikke skjule sin naivitet, og på trods af, at omverdenen er ændret så meget på så kort tid, opfører han sig stadig, som om han ikke haropdaget det. Også her fortælles der i tre planer, 1. og 3. person suppleret af forfatterens historiske kommentarer. Tredje del kommer først til efteråret, og ventetiden kan godt komme til af føleslang.