Denne godt fortalte historie vil umiddelbart appellere til drenge fra 8 år i læsetræningsfasen. Det er flot, at man kan få så meget fortælling (med en morale) med lix 8. Martin ser i avisen, at man kan gå til karate, og det er lige hvad han kunne tænke sig, for det er bare sejt. Desværre vil storebror også med. I træningshallen møder de den myndige træner og bliver introduceret til karate. Men der er meget, der skal trænes, inden man kan komme i kamp. Inden holdet skal til den første prøve for at få orange bælte, skal de på weekend-træningslejr. Det er hårdt og sjovt, men efter en natlig træning i kulde og regn kan Martin ikke mere og forsvinder fra lejren. Hjemme igen, efter flere genvordigheder på vejen, fortryder han den impulsive handling, men tør ikke komme til træning igen. Det er jo flovt ikke at kunne holde ud, som de andre. Storebror får ham dog med til prøven, og selvfølgelig får Martin det eftertragtede bælte. Træneren bærer ikke nag over forsvindingsnummeret, så alt tegner lyst for Martins videre deltagelse på karateholdet. Bogen er illustreret med Otto Dickmeiss' herlige, satiriske tegninger, som understøtter teksten fint. Forsidetegning og bagsidetekst svarer godt til indholdet. Appellerer til læsning hjemme eller i skolen.