Bøger / skønlitteratur / roman

Matilde


Beskrivelse


Matilde har det hele efter at hun har ladet sig skille. Og dog. Forfatterdrømmene er sværere end som så at få til at svæve. En affære var en dum idé, og pludselig annoncerer hendes bedste ven, at han vil andet og mere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 30. sep. 2011

af

af

Sanne Caft

d. 30. sep. 2011

Matilde er en svensk chick lit-roman om at turde satse på kærlighed og forhold, efter at det en gang er gået i kludder. Læsere af genren og af feel good-romaner med en kvinde i hovedrollen vil føle sig godt underholdt i et par timer.

Matilde bor i Stockholm og deler børnene med ex-manden. Hun vil være forfatter og kæmper derfor dagligt med at få sproget til at makke ret og historierne til at komme. Det problem har forfatteren af denne roman ikke. Hun har skabt en charmerende bagatel af en fortælling om de cirka 40-åriges problemer med parforhold, forhenværende ægtefæller, delebørn og ny identitet efter skilsmissen. Den anbefales til dem, der ikke kan blive trætte af fx Nynne & co.

Chick lit er efterhånden en stor og forgrenet genre, hvor alle titlerne dog bygger på et kvindeperspektiv, parforhold og singleliv tilsat et skvæt humor eller ironi. Denne minder mest om den af Nynnes dagbøger, der foregår i Sverige, hvor IKEA og tyttebærmosen truer i horisonten. Af forfatteren kom i 2009 Jenny S i samme stil og genre.

Chick lit om at finde sig selv og sin nye forfatteridentitet samtidige med at finde en ny kæreste efter at være gået fra manden og om et venskab, der udvikler sig. Perfekt underholdning inden for genrens præmisser. Stor og stabil læserskare til denne svenske søster i ånden.