Bøger / skønlitteratur til børn / graphic novels

Maus : en overlevende fortæller. Bind 1


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Gennem samtaler med faderen, skildrer Art Spiegelman, dels familiens historie under 2. Verdenskrig frem til 1944, hvor forældrene ender i Auschwitz, dels forholdet mellem første og anden generation af overlevende.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Kåre Gausdal

d. 18. dec. 2018

En anderledes tegneserie i almindeligt bogformat. Forfatteren fortæller sin families historie, især sin fars oplevelser som jøde i Polen under 2. verdenskrig i romantegne-serieform.Fortællingen er i sort/hvid, minder i stil om undergrundstegneserien. Bogen har sit eget univers, hvor jøderne ligner mus, nazisterne katte og andre igen er griselignende væsener. Det er originalkunst. Hvis man er i tvivl om tegneserien som lødigt udtryksmiddel, skal man læse denne bog. Begivenhederne fortælles med en styrke i tegneserieform, som ville være svær at opnå i andremedieformer, hvis netop denne historie skulle fortælles. Kun en ting ærgrer, nemlig oversættelsen til dansk. Det er muligt, at den er tænkt original, men det virker forkert at skrive i bestemt formved at skrive: den andre historier, den arbejde, den jøder, den folk, holde den vejr o.s.v. Det er ikke korrekt dansk og er vel et forsøg på at eksperimentere med sproget, men det ødelægger megetmere end det gavner. Tegneserien kanlæses af voksne og unge. Der findes ingen andre tegneserier om dette emne. En stilfærdig bog med evig aktualitet til individuel læsning og brugbar iundervisningssituationer.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Claus Bundgaard

d. 18. dec. 2018

Amerikansk tegneserie om 2. verdenskrigs rædsler oplevet af en polsk jødisk familie. Historien er hovedpersonen Vladek Spiegelmans erindringer, som han fortæller dem til sin søn, der ønsker atlave en tegneserie om begivenhederne for derigennem at få klarhed over krigen og sit forhold sit forhold til faren. At forfatteren lader jøderne være mus og nazisterne katte, skaber ingen distancetil stoffet, men er et kunstgreb, man med held kan gøre i tegneseriemediet for både at forenkle og tydeliggøre. Tegningerne er ikke den store visuelle oplevelse, men de sort/hvide smågnidredebilleder fungerer ideelt til bogens tema. Historien står knivskarpt, men samtidig er den så loyal mod farens lidt banale forlæg, så man tøvende må give fortælleren ret i hans frygt for, at bogensportræt på visse punkter kommer til at ligne en racistisk karikatur. Denne tendens bliver yderligere forstærket af oversætterens ualmindelig klodsede forsøg på at lade faren tale dialekt. Men disseindvendinger kan langtfra ødelægge glæden over at sidde med en tegneserieroman præget af engagement og god fortællekunst. Voksentegneserie der nok vil finde sine læsere uden for mediets sædvanligemassekonsumerende kreds.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birger Hoff (skole)

d. 18. dec. 2018

Maus er en tegneserie i bogform, holdt i sort/hvidt uden mange mellemtoner. Den meget enkle streg, sammenholdt med selve fortælligen, giver en meget effektfuld virkning. Undertitlen, 'Enoverlevende fortæller' henviser til forfatterens/tegnerens far, Vladek Spiegelman, der som polsk jøde er tegnet som mus og nazisterne som katte, men med klare menneskelige træk. Ved at fremstillesine personer med ganske få streger og meget forenklede ansigtstræk, og dermed svære at skelne fra hinanden, opnår Spiegelman både at fortælle de polske jøders historie og samtidig fremhæve enenkel skæbne. De var individualister men i samme båd. Sammen med farens historie hører vi om forholdet mellem Vladek og Art, far og søn, i nutidens New York. Et noget specielt forhold, der erpræget af fortidens oplevelser. Bogen kan være vanskelig at få hold på, mange personer, spring i tid, men da vi til sidst efterlader Vladek og hans kone Anya foran porten til Auswitch, har man fåeten stærk og troværdig oplevelse.Bogen er oplagt til de ældste elever, ikke blot som dokumentarskildring, men også som et studie i original udtryksform. Bogen følges op af endnu et bind.


Politiken

d. 29. apr. 2000

af

af

Karsten R.S. Ifversen

d. 29. apr. 2000


Folkeskolen

Årg. 109, nr. 39 (1992)

af

af

Per Birkebæk

Årg. 109, nr. 39 (1992)