Et af Jacques Tardis foretrukne motiver er livet og døden i skyttegravene under "Den Store Krig", Første verdenskrig. Skyttegravskrigen er også i centrum i Soldat Varlot, som via store halvsides, sort-hvide billeder skildrer brutaliteten, grusomheden og meningsløsheden i soldaternes skyttegravshelvede en tilfældig dag i april 1917. Varlot undslipper på mirakuløs vis både bombeangreb og henrettelsespeloton og beslutter sig for at gøre en god gerning midt i krigens vanvid. Men krigsmaskineriets umenneskelige logik er ikke sådan at omgå. Fremstillingsformen i Tardis sorte epos kendes fra tegnerens Skyttegravskrigen, hvor krigens meningsløshed også blev kulegravet i ubærlige stillbilleder af de ulykkelige soldaters virkelighed. Ligesom Skyttegravskrigen er Soldat Varlot stor tegneseriekunst fra en stor serieskaber og samtidig et sørgeligt aktuelt bidrag til den evige diskussion om krigens nødvendighed. Unge og (især) voksne vil huske indholdet i Tardis antikrigsfortælling meget længe efter det kvarter, det tog dem at læse albummet.