Max, tilsyneladende

En fin, lille beretning om en jødisk familie under 2. verdenskrig, hvor forfatteren er barnebarn til romanens omdrejningspunkt, morfaderen Max. For læsere af personlige beretninger om jødeforfølgelse og koncentrationslejre.

Forfatteren Nathalie Skowronek, er i denne roman dykket ned i sin egen familiehistorie. Med udgangspunkt i sin afdøde morfar Max' tatovering på armen, går hun tilbage i tiden og forsøger at forstå sin egen families historie. Max' tatovering stammer fra hans år i Auschwitz, og Nathalie er i gang med at optrevle en uhyggelig og barsk fortid, omkring sin jødiske families liv omkring 2. verdenskrig. I tre dele med overskrifterne "Marbella", "Liége" og "Østberlin", graver forfatteren ned i især bedsteforældrenes liv, men også den omkringstående families, med den karismatiske bedstefar Max i centrum. Hvad gjorde Max, hvilke styrker havde han, der bevirkede at han overlevede Auschwitz? I denne fine, lille bog får vi et konkret, levende og til tider også rørende billede af en jødisk familiehistorie, hvor jødeforfølgelsen trækker spor op til nutiden. Nathalie Skowronek bor i Bruxelles og har tidligere udgivet Karen og mig, 2012.

Om jødeforfølgelsen under 2. verdenskrig, findes der meget vigtig litteratur. Herværende roman tager udgangspunkt i forfatterens egen familie. I fx De mistede, 2012 af Daniel Mendelssohn, oprulles der også jødiske familiemedlemmers skæbne under Holocaust.

En fin, lille beretning om en belgisk jødisk familie under 2. verdenskrig.

Læs hele vurderingen