Bøger / faglitteratur til børn / løft og kig

Med bageren på arbejde


Beskrivelse


Billedbog om Mads som midt om natten tager med sin bedstefar på arbejde i bageriet og ser hvordan dejen bliver æltet, formet til brød eller rundstykker og derefter bagt.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. jan. 2009

af

af

Hans-Christian Uth

d. 14. jan. 2009

Bogen kan anvendes som samtalebog for de 5-7-årige eller som selvlæsningsbog på 3.-4. klassetrin.

Fagbilledbog i kvadratformat forsynet med folde-ud-flapper på nogle af siderne. I tekst og farvetegninger fortælles om brød- og kageproduktion i et moderne bageri. Det gøres gennem samtaler mellem en dreng og hans bedstefar på arbejde i bageriet. Hertil kommer meget kort omtale af en brødfabrik, kornets vej fra mark til bageri samt brød forskellige steder i verden. Bogen afsluttes med en temmelig fjollet test på om læseren egner sig som bager. Bogens tekst, som føjer sig ind mellem tegningerne, rummer en del temmelig vanskelige ord for selvlæseren, og den er af uforklarlige årsager sat i to størrelser. Der er enkelte sproglige fejl. Bogens tegninger virker gammeldags og meget forenklede.

Bibliotekerne har i forvejen fagbilledbogen Fra korn til brød, 1999 og fag-letlæsningsbogen Sådan laver man rugbrød, 2000.

En ikke særligt inspirerende fagbilledbog, som næppe bliver noget tilløbsstykke.