To mord og intrigerne omkring besættelsen af en rektorstilling på et estimeret Oxford kollegium er centrale i denne den 12. bog med kommisær Morse og hans assistent Lewis i hovedrollerne. Dexter leverer atter en bidende beskrivelse af det snobbede universitetsmiljø, hvor forfængelighed, ærgerrighed, løgn og utroskab er selve det fundament, den fornemme facade hviler på. Der er som sædvanlig tale om en finurligt konstrureret krimi, hvor de enkelte spor passer sammen som brikkerne i et puslespil. Dexter virker denne gang utrolig veloplagt, og jonglerer flot med så forskellige elementer som toiletskilte og sine egne initialer. Også denne gang sker der en udvikling med personerne og deres indbyrdes forhold. Morse har efterhånden helt ødelagt sit helbred med øl og cigaretter, men det er dog ikke kun hans formodede snarlige bortgang, der får undertegnede til at tro, at dette bliver den sidste bog i serien. Derimod peger den kendsgerning, at han - som det allersidste i bogen - endelig afslører sit rædselsfulde fornavn på, at Dexter denne gang lukker serien. Holder den antagelse stik, får Morse (og Lewis) den bedste udgangsreplik nogen seriedetektiv måtte ønske sig.