Irene Gut Opdyke fortæller her om de rædsler, hun oplevede som ung, polsk pige under Anden Verdenskrig: Flugt gennem det besatte land, adskillelse fra familien, tæv, voldtægt og slavearbejde. Hun var vidne til forfølgelsen af jødiske medborgere og begyndte at smugle mad til byens ghetto. Senere hjalp hun adskillige jøder til flugt eller skjulte dem i sit hus. Efter krigen udvandrede hun til USA og forsøgte at lægge sin ungdoms oplevelser bag sig. Men som gammel dame er hun begyndt at holde foredrag, foranlediget af nynazisters fornægtelse af Holocaust. Irene Gut Opdyke har modtaget adskillige hædersbevisninger for sin indsats, bl.a. den israelske "The Righteous among the Nations". Bogen er godt skrevet, og der er lagt vægt på at gøre oplevelserne gribende og medrivende frem for minutiøst historisk korrekte. Man får et levende indtryk af en ung pige, der gennemgår forfærdelige ting, men som alligevel bevarer et åbent sind for andre menneskers lidelser og aldrig fornægter sit medmenneskelige ansvar. Vi er velforsynet med øjenvidneskildringer fra perioden, men denne vil kunne få mange lånere, både blandt voksne biografilæsere og blandt unge piger fra ca. 15 år.