Digtsamlingen består af 56 digte og handler om uden forudgående varsel at miste sit førstefødte spædbarn. Jeg-fortælleren, Susanne, har haft en graviditet uden problemer, men da hun får veer og skal til at føde, viser det sig at barnet, som hun har kaldt Emma, er dødt. Digtene omhandler det chock hun får ved at skulle føde et dødfødt barn og beskriver hendes følelsesliv de efterfølgende måneder med sorg og vrede over det tragiske dødsfald. Digtene skrives i de første tre måneder, hvor moderen forsøger at tage afsked med sit barn, og hvor sorgen er overvældende. Det sidste digt er dog skrevet på nimåneders dagen for pigens fødsel, hvor moderen er på vej videre i sit liv, men sorgen er der stadig, for moderen vil aldrig glemme sit barn: "Dagen i går/var din! Dagen i dag/er min!" I forordet skriver digteren, Susanne, at hun håber at hendes digtsamling kan være med til at hjælpe andre og skabe bedre forståelse for det omfattende og krævende sorgarbejde der skal til, når man mister et barn. Digtene er lette at læse og viser på indlevelsesfuld måde den lange sorgproces, der er nødvendig, når man mister et barn, også selv om man aldrig fik mulighed for at lære det at kende. En god brugsbog for familier og andre forældre i samme situation. Digtsamlingen udkom første gang i 1996 som temanummer i medlemsbladet: "Stjernen" udgivet af Landsforeningen Spædbarnsdød.