Persson har efter 20 års pause skrevet en fremragende politiroman, som er spændende, tankevækkende og underholdende. En amerikansk journalist springer ud fra et højhus i Stockholm og dør. Oplagt et selvmord, sagen arkiveres, men chefen for Rigskriminalen Johansson borer videre i den, bl.a. under et besøg i USA, og da der er spor til statsministeren, intensiveres undersøgelsen som via mange slyngede spor, når frem til kulminationen da statsministeren skydes ned efter en biograftur. Navnet Palme nævnes ikke, men romanens skelet er oplagt bygget op om denne uløste gåde, men det, der er det der bærer romanen, er skildringen af livet i Stockholms politi, hvor et mylder af personer krydser hinandens spor, hvor en masse sidehandlinger efterhånden smelter sammen til et hele, med Johansson som samlende element. Uden biljagter og dramatiske begivenheder er dette alligevel en fascinerende roman, hvor Persson ikke lægger skjul på sin skeptiske holdning til det svenske samfund. Denne politiske holdning skygger ikke over den letløbende handling, og de flotte portrætter af politifolkene, gode som onde, dumme som kloge, med Johansson som idealet, den tænkende politimand, der dog ikke selv er nogen helgen.