Bøger / skønlitteratur / roman

Mellemvægt


Beskrivelse


Fem vidt forskellige mænd med hver sit liv og hver sin skæbne har bokseklubben CIK på Christianshavn til fælles, og med den som omdrejningspunkt fortælles med bittersød medfølelse om deres tilværelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. nov. 2004

af

af

Jytte Bræmer

d. 25. nov. 2004

Fupz Aakesons to år gamle roman om et antal skæve eksistenser, alle tilknyttet det københavnske boksemiljø, udkommer her i en ny udgave. Det er en udgave beregnet til undervisning på sprogskolerne, voksenundervisning og folkeskolens ældste klasser. Den er ikke, som man kunne forvente, læsepædagogisk bearbejdet. Den er udelukkende forkortet til et omfang langt under det halve. For at kompensere for de udeladte passager, er der skrevet korte resuméer imellem kapitlerne. Romanen er et velegnet valg til målgruppen, da Aakesons tone og skrivestil er let, humoristisk og har en fin dialog. Romanens opbygning, hvor man filmisk springer fra person til person, medfører at man kun langsomt og langt inde i fortællingen får klarhed over personernes indbyrdes berøringsflader. Det kan være svært at overskue i originaludgaven, og det at det halve af bogen kun kort gengives i små resuméer, gør det endnu sværere at se sammenhængen i romanen. Jeg tror, at projektet var lykkedes bedre ved en egentlig nyskrivning af romanen. Bagest i bogen er der dog en liste over vigtige personer og en over øvrige personer til at kompensere for det vanskelige overblik. På forlagets hjemmeside findes en lang ordliste til støtte i undervisningssituationen.