Der er skrevet meget om forbrydelserne mod jøder under Anden Verdenskrig, for vi bliver nok aldrig færdige med spørgsmålet om, hvordan det kunne ske. Det er også temaet i disse noveller, der har en overrumplende synsvinkel. Den er lagt hos dem, som er vidner til og foretager massakrerne, og det gør læsningen ubærligt hudløs: Forbrydelsens utilgivelighed og grusomhed bliver fastholdt, men samtidig udviskes skellet mellem tilskuer og bøddel. Det nedbryder det stereotype fjendebillede, som mange af os bærer på. Grete Roulund skriver godt, og resultatet er en samling absolut læseværdige noveller. De forfalder aldrig til det patetiske eller sentimentale, men insisterer på faren for gentagelse af forbrydelsen. Den lurer i os selv og vores civilisation, som har ophøjet sig selv til gud med patent på sandheden og ret til at eksperimentere med andres liv. Samme problemstilling bliver tematiseret fra en anden synsvinkel i forfatterens seneste roman, thrilleren Setans Porte (1995), der blandt andet handler om ødelæggelse af miljøet.