Bøger / skønlitteratur / roman

Messer Marco Polo


Beskrivelse


Eventyrlig og underfundig fortælling, om drømme, længsler, og ikke mindst kærlighedens kraft. Den unge missionær Marco Polo forelsker sig inderligt i Khanens datter, men må sande at lykken ikke altid varer ved. For alle der sætter pris på en velskrevet og poetisk fortælleoplevelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. juni 2022

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 17. juni 2022

Eventyrlig og underfundig fortælling, om drømme, længsler, og ikke mindst kærlighedens kraft. Den unge missionær Marco Polo forelsker sig inderligt i Khanens datter, men må sande at lykken ikke altid varer ved. For alle der sætter pris på en velskrevet og poetisk fortælleoplevelse.

Brian Oswald Donn-Byrne (1889-1928) var en irsk-amerikansk forfatter, som var kendt for sin lyriske skrivestil, der havde træk fra den mundtlige keltiske fortælletradition. Det gør sig også gældende for nærværende udgivelse, som oprindeligt udkom på engelsk i 1921, men nu for første gang kan læses på dansk. Det er den fiktive historie om opdageren Marco Polo, som fortælles over en nat, af den gamle irske barde Malachi Campbell. Den unge Polo drømmer om at rejse til Kina og besøge den mægtige Kublai Khan. Med pavens tilladelse drager han afsted som missionær, og overvældes af østens mystik, og ikke mindst Khanens underskønne datter "Gyldne klokke". De forelsker sig og bliver gift, men efter nogle år dør hun og til sidst vender Polo tilbage til Venedig.

Levende og varm fortælling, skrevet i en enkel men stadig lyrisk stil. Det er en fin lille historie om længsel og kærlighed, fyldt med en poesi der emmer af den keltiske fortælletradition. Bemærk at bogen intet har at gøre med den historiske Marco Polo.

Som en blanding af Homer, Gilgamesh eposset, og klassiske irske fortællinger. Eneste anden bog på dansk af Byrne er Broder Saul (1932).